13/10/2024
Med efteråret og mørket - kommer også behovet for mere lys og bedre lys, og for nogen spekulationer på hvordan dette kan opnås på en økonomisk forsvarlig måde.
Jeg er blevet Interviewet af Simon Kudal fra Jyllands-Posten og spurgt hvilke regler man kan gå efter, når man skal planlægge belysningen i sit hjem – både energimæssigt og æstetisk?
Uddrag af artiklen:
Mørke vægge sluger lyset
Når man taler om energieffektivitet i belysningen, spiller rummets farver og materialer en stor rolle. Ifølge Katrin Barrie Larsen kan mørke vægge og møbler absorbere så meget lys, at man skal bruge langt flere lyskilder eller højere wattstyrke for at opnå det samme lysniveau, som man ville få i et lysere rum.
»Mørke vægge og overflader sluger simpelthen lyset. Hvis man virkelig vil optimere sit energiforbrug, bør man overveje at vælge lysere farver. Det reflekterer mere lys og kræver derfor færre lyskilder,« siger hun.
»Kig på, hvordan skærmen er udformet. En lukket skærm kan være smuk, men den reducerer dit lysudbytte. I mange tilfælde er det smartere at vælge en lampe, der leder lyset direkte ned mod et arbejdsområde som et spisebord,« siger Katrin Barrie Larsen.
Læse alle pointerne i artiklen her under medmindre du er JP abonnent, så kan den findes i udgaven fra lørdag d. 5 okt 2024.
03/05/2024
Den HELT Store Lyskilde - Solen
.... er heldigvis kommet tilbage med foråret og varmens komme, og det er jo altid dejligt, særligt for os i norden efter en lang og længselsfuld tid.
Der er ikke rigtig noget der kan erstatte Solens powerfulde kvaliteter, selvom lysbranchen ihærdigt forsøger at gøre dens kunst efter ;).
Det store altomfattende lys fungerer rigtig godt udenfor, ikke mindst grundet solens farvegengivelses index og naturligt dynamiske farvetemperaturer. Men indenfor er der andre og bedre løsninger end at prøve at efterligne solen.
Læs mere om min tilgang til at indrette med funktions understøttende lysrum i denne artikel fra Jyllands-Posten fra særtillæg i April 2024, skrevet af Simon Kudal.
"Selv er Katrin Barrie Larsen stor tilhænger af at tilpasse belysningen til rummets specifikke funktioner og brugsmønstre. Ved at identificere, hvordan man bruger forskellige områder i hjemmet, kan man skabe en belysning, der understøtter disse aktiviteter optimalt. For eksempel kræver et spisebord en nedadrettet belysning, der fremhæver bordet og ansigterne omkring det."
Læs artiklen her: https://eavis.jyllands-posten.dk/p/annoncetillaeg-1/06-04-2024/a/stort-opgoer-med-det-store-lys/4847/1395505/51050773
19/01/2024
Copenhagen Light Festival nærmer sig endnu engang.
Fra d. 2 - 25 februar kan du i år opleve en lang række lysværker i indre by og udvalgte lokalområder i København.
Det er ikke længere mig der sider ved rorpinden i organisationen og ved alt hvad der kommer til at ske - men ét er sikkert. Jeg skal ud og opleve det :) - og sikkert mere end én gang!
Artiklen herunder var en jeg skrev til Byggeri+Arkitektur i 2021 som optakt til CLF21 - det var under corona nedlukning og alt var på hovedet. Men det blev et fantastisk lysfestival år og det år festivalens vinger virkelig viste sig at kunne bærer.
Artiklen er stadig lige relevant og handler om lys, farver, by og oplevelses magi.
God fornøjelse i februar mørket og god læselyst
LYS - hvad tænker du når du hører det ord?
Jeg tænker selv rigtig mange forskellige ting, fordi lys har så mange facetter, virkningsmidler, formål og betydninger.
I dette her indlæg på Byggeri+Arkitektur kan I læse hvad jeg tænker om lys og mørke i København og et sneak peek på hvad Copenhagen Light Festival har at byde på allerede fra d. 5 februar 2021.
https://byggeri-arkitektur.dk/lyset-som-oplevelseselement-og-fortaellervaerktoej
Billede: Detalje fra Dechroic Sphere af Jakob
Kvist. foto: Katrin Barrie Larsen 2020
24/09/2021
Tak til Houzz.dk for at bruge mig som ekspert til deres artikel om lys i det private hjem. Det er en genudgivelse, men stadig lige relevant.
Klip fra artiklen:
"Mit bedste tip: I mange hjem bliver man blændet af lyset – ikke så det nedsætter synet, men så det er ubehageligt. Det er let at tjekke, om lyset blænder: Sæt hånden op som en skygge over panden a la skyggen på en kasket. Hvis det føles rart, er der en ubehagsblænding til stede. Så kan lampen placeres i en anden højde, eller du kan bruge en anden skærm eller pære."
https://www.houzz.dk/magasin/lysdesigneren-3-ting-du-skal-vide-naar-du-vaelger-belysning-stsetivw-vs~98898607
Lysdesigneren: 3 ting du skal vide, når du vælger belysning
I en ny serie deler erfarne eksperter deres Top 3 over vigtige ting at vide om projekter i hjemmet. Vi starter med lys!
27/02/2021
Nu er det ved at være slt for denne gang…… men hold da op en vild fantastisk februar det har været!
Copenhagen Light Festival er faldet på en af de tørreste steder længe, og folk har i den grad taget imod den med åbne arme.
Jeg er stolt, vores lille sekretariats team er stolte og festivalens bestyrelse er stolte over resultatet. Og jeg håber I har haft tid til at besøge værkerne.
Der er ikke andet at sige en tak til alle medvirkende. Det var en fornøjelse!
Vi lukker og slukker i aften, lørdag d. 27/2 kl. 22.30.
* Værker herunder: "The Ice is melting at the Pøules", Bål og Brand, Electric Sun af Paula Castillo, WAUWW af Mads Vegas, Corona - Black Hole Sun af Kollision, Dechroic Sphere af Jakob Kvist, Infinity Wells Plesure Controle, The Gallery, LostMatter af Jeppe Holm og Irene Liut, Green Beam og SLØR af Bål og Brand, Synchronised Symphony af Andrim Valiji og selvfølgelig "The grass is always greener...." af Tokyo Blye / Herbst og Larsen.
Også et besøg værd, som jeg ikke har billeder af her er:
Pressure af Hans E. Madsen og Frederik Hougs og IN SEARCH OF RESCUING LIGHT af Læger Uden Grænser og Solhesten af KarenT på Nationalmuseet.
11/02/2021
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ ud af 6 stjerner!
Det er vi der har arrangeret årets Copenhagen Light Festival bestemt ikke kede af. Mange tak Holger Dahl :).
Lysstråler bryder gennem København: »Udfordringen er at skabe noget, der rækker ud over »næææ« og »åååhh«-stadiet«
Læs mere her.