Serup & Colberg

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Serup & Colberg Snedkermøbler fremstillet på Sydfyn og solgt direkte til kunder i hele Danmark

28/09/2026

EN MASKINE DER KAN TRYKKE
En gammel presse som engang for længe siden lavede komponenter til gyngeheste. Læg dertil lidt svejsearbejde fra smeden i Fåborg og nogle ekstra trykstempler, og så kan vi snart pensionere vores første presse til Faldsled stoleryggene. Den havde i øvrigt havde et spil fra en bådtrailer som det bærende komponent..

Det er godt at have en partner der er sådan påhitsom på Georg Gearløs niveau 😄

ÅRETS IVÆRKSÆTTER ❤️Tidligere på året blev vi kåret som årets iværksætter i Faaborg Midtfyn Kommune i et stærkt felt af ...
16/09/2026

ÅRETS IVÆRKSÆTTER ❤️
Tidligere på året blev vi kåret som årets iværksætter i Faaborg Midtfyn Kommune i et stærkt felt af virksomheder her på Fyn. Det er vi til stadighed meget stolte over❤️

Her i eftermiddag havde vi så besøg af virksomhederne i FMK Erhvervsråd, hvor vi fik overrakt det synlige bevis for prisen vi har modtaget og fik lejlighed til at vise vores virksomhed frem.

Tak til alle de deltagende som mødte op og viste interesse for vores projekt her på Højstræde i Faldsled.

Og først og fremmest tak til Mogens, Alberte, Emma, Cornelia og Johannes som hver dag møder ind på arbejde og gør en indsats for at være en smule bedre i dag end vi var i går.

Uden jer - ingen os❤️❤️❤️

07/09/2026

TORSDAG VAR EN GOD DAG...
Vores Møbel nr. 2 til Falsled Kro skulle leveres og monteres. Og Simon Juel der er køkkenchef på kroen, havde varslet frokost inden jeg kørte Cornelia og Alberte op på værkstedet og satte kursen mod København.

Møblet er, ligesom det første vi lavede til kroen, en fusion mellem en skænk, et bord og et køkkenmøbel.

Dets første opgave er funktionel. At sparre kroens tjenere skridt når der er service. Den anden er at passe ind i kroens stemningsfulde atmosfære - måske endda bidrage til den.

Om vi lykkedes med det, lader vi jer vurdere selv.
Min vurdering af Simons hjemmerøgede laks kan I til gengæld få.
Den var ualmindeligt god. Det syntes Alberte og Cornelia også ☺️

30/08/2026

SVENDBORG BORDET
Måske kender du vores klassiske Faldsled Borde som deler nogle af de bærende design detaljer med stolene af samme navn.

Bordet her som er på vej ud til en kunde i den kommende uge, har vi navngivet efter endnu en af de smukke Sydfynske byer, nemlig SVENDBORG.

Udtrykket er en kende mere “moderne” end Faldsled bordet, med de robuste ben og den elegante fasede kantprofil.

Vi kan lave det til dig i de samme standardmål som Faldsled Bordene og har meget vide rammer for at efterkomme ønsket om specialmål. Her er det 270 x 100 cm der passer ind i kundens spisestue og så er det naturligvis det vi laver.

14/08/2026

MØBELKUNST...
Kalder jeg aldrig nogensinde det, jeg selv laver. Det er bare møbler, som skal bruges i menneskers hverdag. derimod er professionel portrætkunstner og underviser, og en virkelig dygtig en af slagsen.

Jeg mødte Mette på værkstedet, hvor hun var med på en rundvisning for en gammel veninde fra Roskilde. Som det er med de fleste, blev hun også fascineret af træet som materiale, og tilbød mig — inden jeg sendte dem ned på kroen, hvor de skulle spise — at portrættere Faldsled Stolen for mig.

Det takkede jeg ydmygt ja til, og nyder nu resultatet af Mettes arbejde hver eneste dag heroppe. Tusind tak for din gavmildhed, Mette. 😊😊😊

10/08/2026

BLIVER HAN GLAD IGEN?
2 gange har Martin måtte se en lamelskænk forlade værkstedet for at blive leveret til en kunde. Og det er selvfølgelig fint og Martin kan bestemt godt lide at sende fakturaer til folk.

Alligvel har det været forbundet med et vist element af sjælesorg begge gange og det er jo ikke fremmende for Martins trivsel. Heller ikke andres for manden plejer jo at være i godt humør.

Så nu siger rygterne altså at der er noget under opsejling til showroomet her efter at Cornelia startede hos os og vi dermed fik et ekstra sæt hænder…

Stay tuned 🤓

DET FØRSTE ER DET STØRSTE:I dag er det præcist et år siden at Alberte og Emma startede i lære som møbelsnedkere her hos ...
04/08/2026

DET FØRSTE ER DET STØRSTE:
I dag er det præcist et år siden at Alberte og Emma startede i lære som møbelsnedkere her hos os.

Alberte som vi have haft i erhvervspraktik imens hun gik i 10. klasse på efterskolen, var kun lige fyldt 17 da hun startede hos. Og hun var med længder den yngste på Grundforløb 2 på Syddansk Erhvervsskole.

Men Alberte ved hvad hun vil og holder på med krum hals og har et sjældent godt overblik på maskinværkstedet hvor hun ofte styrer 2 CNC maskiner og opskæring af emner på samme tid.

Emma fyldte 22 i januar i år og er ofte lidt mere forsigtig end Alberte når hun står overfor noget nyt og den perfektionisme som hun er kendetegnet ved, sammen med en rolig hånd og et godt øje giver hende en naturlig styrke i montage og finish.

Fælles for dem begge er at vi sætter enorm pris på deres bidrag til vores forretning og vores hverdag.

Aldersspændet i vores virksomhed går fra 18 til 72 og spænder på den måde jo over 3 generationer.

Det giver i modsætning hvad nogle måtte tro en meget harmonisk energi i dagligdagen. Måske kan man sige at der modner de yngste og holde de ældste unge ❤️

08/07/2026
ENDELIG VELKOMMEN TIL CORNELIAI dag har været en rigtig god dag på den lille møbelfabrik i Faldsled. I dag skrev vi neml...
07/07/2026

ENDELIG VELKOMMEN TIL CORNELIA
I dag har været en rigtig god dag på den lille møbelfabrik i Faldsled.

I dag skrev vi nemlig under på den officielle ansættelsesaftale med Cornelia, der lige har færdiggjort hendes uddannelse som produktionsteknolog i Odense og i den forbindelse har været i praktik hos og skrevet hovedopgave om os.

For mig var der aldrig rigtigt tvivl om matchet mellem Cornelia og os som virksomhed, fra den første telefonsamtale og til i dag. Cornelia er dygtig, nysgerrig og ydmyg i erkendelsen af at der er mere vi ikke ved end der er vi ved med stålsat sikkerhed. Det er gode egenskaber når hovedmålet med at møde på arbejde er at gøre det en lille smule bedre i dag end man gjorde i går.

Cornelia bliver ansat på 30 timer om ugen, så den lille Vera ikke skal undvære sin mor alt for mange timer om dagen og i en stilling som kombinerer arbejdet på værkstedet med udvikling foran computeren.

Jeg er glad over at vi får Cornelia med ombord og over det hold som vi er ved at have samlet hernede i vandkanten på Sydfyn 😊

Adresse

Højstræde 16A
Faldsled
5642

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Serup & Colberg offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Serup & Colberg:

Genveje

Del

Kategori