26/10/2026
Nogle møbler går i arv. De bliver et håndgribeligt minde om et menneske, der ikke længere er her. Men de fortæller også om levet liv og godt håndværk.
Denne skænk lavede kundens morfar. Gennem alle årene har han selv plejet og poleret den. Nu trængte den til en grundigere restaurering og justering.
For os i Møbelsnedkeriet Haandholt var det en særlig opgave, da vi begge har modtaget medaljer for vores svendestykker, og ved, hvor meget af sig selv man lægger i det arbejde. Det er en stor tillid at få lov til at passe på en andens.
Der knytter sig endda en lidt sjov historie til møblet, som vi har fået lov til at dele i et andet opslag.
Vi bevarer ikke kun et møbel. Vi bevarer også den viden, den kultur og de minder, det bærer på. Til glæde for generationerne efter os.