23/10/2026
Hvordan ser hverdagen ud som skibsmontør? Det har Anton fået et godt indblik i i denne uge, hvor han har været i praktik hos os! 👨🔧
Sammen med Flemming, Lars og Jesper har Anton været med på flere spændende opgaver – lige fra at svejse og lægge rør på et skib til at arbejde med service på skibsmotorer.
Hans favorit? At lave service, hvor der blandt andet skiftes olie og filtre og tjekkes, at alt fungerer, som det skal. 🛠️
Ugen har både været sjov og lærerig, og Anton er især blevet overrasket over, hvor meget arbejde der ligger bag, som man slet ikke ser, når man kigger på et skib udefra.
Og det bedste ved praktikken? Som Anton selv siger:
”Man føler næsten, at man er med fra starten.”
Tak til Anton for en god uge, og til Flemming, Lars og Jesper for at tage ham med ind i hverdagen på værftet. Måske er det her starten på en fremtid inden for det maritime håndværk? ⚓