Køkkenskaberne

Ring Rutevejledning Website

Køkkenskaberne Custom-made snedkerkøkkener, badeværelsemøbler og inventar til dit hjem!

Godt design og snedkeri handler om at skabe rum, der er gennemtænkte helt ned i detaljen. Det et er rummet her et godt e...
28/10/2026

Godt design og snedkeri handler om at skabe rum, der er gennemtænkte helt ned i detaljen. Det et er rummet her et godt eksempel på.
Køkkenets absolutte centrum, hvor der både er vask og kogeplade, er den store ø i corian. Øens ender er buet, og alle fronter er riflede, hvilket skaber en kanneleret tekstur, man finder flere steder i huset på blandt andet høje paneler.
Køkkenøen indeholder også en siddeplads, hvor hjørnerne buer, det samme gælder soklen, der følger siddepladsen, - alt sammen specialtilpasset og thermo-bøjet i corian.

Trods køkkenøens lyse fronter, er korpus og de indvendige skuffer udført i røget eg. Det skaber en rød tråd til de 2 mørke endevægge i røget eg.
De mørke, specialbyggede højskabsvægge er udført i røget egefiner med synlige åretegninger. De lodrette lameller, øverst mod loftet, i døren til viktualierummet og i fronten til kolonialudtræk, giver væggen et eksklusivt arkitektonisk udtryk, samtidig med at de tilfører varme og rytme til rummet.

Læs mere https://www.koekkenskaberne.dk/koekken/koekken-i-roeget-eg-og-riflet-corian

27/10/2026

Skufferne i dette køkken er skjult bag høje fronter. En slank ramme tilfører køkkenet et moderne udtryk, samtidig med at den forener korpus og greb og bliver et markant designelement. Rammens dybde giver plads til et skjult greb i den øverste liste, som er integreret i skuffen.
Besøg os og læs mere https://www.koekkenskaberne.dk/koekken/

Gulv-til-loft bogskabet står i en ældre villa i et rum der både fungerer som hjemmearbejdsplads, “krea rum” og bibliotek...
20/10/2026

Gulv-til-loft bogskabet står i en ældre villa i et rum der både fungerer som hjemmearbejdsplads, “krea rum” og bibliotek. Opgaven var at skabe et møbel, der ærer husets sjæl, men som samtidig kunne holde til det liv, der rent faktisk leves i rummet.

Resultatet blev en skræddersyet snedkerreol. De indvendige massive træskuffer, egetræsstigen, messinggreb, en blanding af glasskabe og lukkede fronter gør reolvæggen til et stykke tidløs arkitektur, som tilfører rummet sjæl.

Flere ideer til opbevaring https://www.koekkenskaberne.dk/opbevaring/

14/10/2026

En dør, der gemmer på lidt mere.
Denne integrerede pinoldør skjuler indgangen til viktualierummet og skaber en elegant og harmonisk helhed i køkkenet.
Døren er udført i trælameller af røget eg, som går igen i køkkenets design og får døren til at smelte naturligt sammen med indretningen.
En gennemtænkt detalje, der gør en stor forskel.

Find inspiration https://www.koekkenskaberne.dk

Det fritstående skab er her placeret på et badeværelse, for at bløde det lidt hårde rum op, men kan i princippet bruges ...
07/10/2026

Det fritstående skab er her placeret på et badeværelse, for at bløde det lidt hårde rum op, men kan i princippet bruges i alle hjemmets rum. Det laves, som alle vores møbler, på mål, så det er kun pladsen og funktionen der bestemmer hvor stort eller småt, dybt eller smalt skabet skal være.

Skabet i røget eg har riflet glas og giver – ud over ekstra opbevaringsplads – varme og et luksuriøst udtryk.

Bliv inspireret https://www.koekkenskaberne.dk/smaamoebler/

01/10/2026

Villaen her er en blanding af murermester og patricier, og overalt i huset finder man finurlige detaljer – både i arkitekturen og i indretningen. Det samme gør sig gældende i køkkenet: en kombination af massivt træ, et kaffehjørne i Corian med kanneleringer og klassiske fyldingsfronter på højskabsvæggen, sat sammen med den meget smukke Quartzite bordplade.

Læs mere https://www.koekkenskaberne.dk/koekken/koekken-skabt-i-en-smuk-kombination-af-materialer

Proprietærgården består helt klassisk af et firelænget anlæg med et stort, fritliggende hovedhus. Hovedhuset daterer sig...
29/09/2026

Proprietærgården består helt klassisk af et firelænget anlæg med et stort, fritliggende hovedhus. Hovedhuset daterer sig tilbage til 1850 og har for nylig gennemgået en gennemgribende renovering. Renoveringen er udført med respekt for den originale planløsning, selvom alle indvendige vægge og gulve er fornyet.

Moderniseringen har givet frihed til at tegne en delvist ny rumfordeling, som gør køkkenet til husets centrale samlingspunkt. Derudover er der etableret nicher til blandt andet indbyggede skabe og vinrum. Moderne bekvemmeligheder som gulvvarme og køleanlæg er tænkt ind i boligen, og resultatet er klassisk smukt, men samtidig moderne.

Husets gæster spørger ofte, om det har været kompliceret at bevare de gamle skabe, fliser og trapper, da alt fremstår originalt. Sandheden er dog, at det store hovedhus har stået, kun med sin udvendige skal, hvorefter vægge, gulve og lofter er genopført. Det samme gælder alt inventar, som vi har tegnet og skræddersyet til stedet.

Vi befinder os i en villa fra 1923. Helt klassisk lå køkkenet i et rum bag viktualierum og trappen til kælder og 1. sal....
23/09/2026

Vi befinder os i en villa fra 1923. Helt klassisk lå køkkenet i et rum bag viktualierum og trappen til kælder og 1. sal. Her ligger køkkenet sådan set stadigvæk, men vi har inddraget viktualierummet og åbnet op til entreen, så køkkenrummet er blevet større, lysere og lettere tilgængeligt.

Vi har lavet en inddækning mod loftet med glasruder, der markerer overgangen mellem entre og køkken. Derudover er døren til spisestuen blevet ændret til en stor åbning, der gør det muligt at dække op til flere mennesker i spisestuen, uden at komme i karambolage med vægge og døre. Også her, er den nye åbning markeret med en gerigt. Igen for at bevare fornemmelsen for tidligere tiders ruminddeling.

Villaen er en blanding af murermester og patricier og overalt i huset finder man finurlige detaljer, i både arkitekturen og i indretningen. Det samme gør sig gældende i køkkenet: En kombination af massivt træ, kaffe-hjørnet i Corian med kanneleringer og de klassiske fyldingsfronter på højskabsvæggen, sat sammen med den meget smukke quartzite bordplade.

Alt er specialtilpasset, blandt andet vitrineskabet der står på bordpladen til højre for kogepladen. Ud over at være anvendelig opbevaringsplads, skjuler skabet en faldstamme der løber langs væggen.

De forskellige materialer og farver skaber sammen en integreret helhed, uden på nogen måde at virke stringent, - præcist som resten af huset.

Bliv inspireret https://www.koekkenskaberne.dk/koekken/

22/09/2026

Fra idé til færdige billeder.
Et lille kig bag kulissen fra fotooptagelsen i et hus, vi har skabt speciallavet snedkerinventar til.
Vi elsker at se vores løsninger i deres rette omgivelser og få alle detaljerne med.
Besøg os og se hvad vi har skabt https://www.koekkenskaberne.dk

17/09/2026

Køkkenø i matslebet Corian med buede hjørner og riflede fronter, der skaber en kanneleret udtryk, som tilfører dybde og taktilitet til overfladen. Corian er et smukt, mat materiale med en homogen overflade, der gør materialet både hygiejnisk og rengøringsvenligt. Det er desuden formstabilt og utroligt holdbart.

Bliv inspireret https://www.koekkenskaberne.dk/koekken/

Adresse

Odense

Åbningstider

Mandag 07:00 - 16:00
Tirsdag 07:00 - 16:00
Onsdag 07:00 - 16:00
Torsdag 07:00 - 16:00
Fredag 07:00 - 16:00

Telefon

+4521447260

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Køkkenskaberne offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Kategori

Møbelbutikker i nærheden