20/08/2026
I dag fik vi monteret og afleveret et større projekt i egetræ.
Projektet er fremstillet på vores værksted og efterfølgende samlet og tilpasset hos kunden. Lamelvæggen og den 4,5 meter lange reol fungerer samtidig som rækværk omkring trappeopgangen.
Anders og Jens har stået for monteringen i løbet af ugen.
Derudover har vi fremstillet og monteret skoreol, hattehylde og knagerække til entréen.
Møblet er samlet med Lamello og olien er Arabica fra Rubio Monocoat Danmark
07/08/2026
Endnu en specialløsning er kommet på plads. 🌳
Her monterer vi en specialfremstillet reol i egefiner, produceret på vores værksted og tegnet af Nadia ud fra kundens ønsker og idéer.
God weekend! ☀️
26/06/2026
I Skanderborg har vi netop afleveret to nye terrasser rundt om denne flotte bolig.
Terrasserne er udført i Cumaru – en smuk og slidstærk træsort. For at skabe en rød tråd er både plantekasserne og udebruseren også beklædt med Cumaru-lister.
God weekend, og tak til alle jer der trofast følger med i vores projekter. 😀
Næste opgave er en terrasse i Tali, som startes på mandag ☀️
01/06/2026
I sidste uge afleverede vi denne 49 m² store terrasse.
Terrassen er udført med bambusbrædder monteret uden synlige skruer, hvilket giver et stilrent udtryk. På billederne har terrassen netop fået behandling med olie, som fremhæver træets flotte glød og struktur.
19/05/2026
På denne naturskønne grund har vi opført en af de helt store terrasser – over 200 m² udført i eksklusivt Cumaru-træ.
Med udsigt over ridebane og åbne naturområder, langt væk fra trafik og støj, er rammerne skabt til mange gode stunder, udendørs på den nye terrasse 🌳
17/04/2026
På dette flotte hus i Skanderborg har vi lavet 2 terrasser i sorten bambus. 1 på hver side af huset.
Bambus er et rigtig godt alternativ til de eksklusive hårdtræs sorter, da det besidder de samme styrker og egenskaber.
Bambus fordele.
Ultrahurtig vækst: Den kan vokse op til 1 meter om dagen og når sin fulde højde på blot et par måneder.
Hurtig modning: Mens egetræer tager 50-100 år om at modne, er bambus klar til høst efter blot 4-5 år.
Hårdhed i topklasse: Når bambus presses og forarbejdes industrielt, bliver det hårdere end de fleste traditionelle hårdttræsorter.
Bæredygtig og CO2-neutral: Bambus optager enorme mængder CO2. Ved høst dør planten ikke; rødderne bliver i jorden og skyder automatisk nye rør op.
02/04/2026
94 m2 terrasse i Thermofyr – udført lige inden påske, i udkanten af København.
Her får du et indblik i billeder, af vores proces, når vi bygger terrasser.
Opbygningen af skelettet varierer afhængigt af frihøjden fra bund til færdig kote – men selve fremgangsmåden er efterhånden fast.
Nadia tegner altid terrassen i tæt samarbejde med kunden, så mål og detaljer er på plads inden opstart.
Alligevel opstår der næsten altid nye idéer undervejs – enten fra kunden eller fra os – som løfter det færdige resultat.
På dette projekt gik vi niveaufrit fra terrassedøren og lagde i stedet et trin ned mod haven.
Samtidig skar vi brædderne op til lister på højbedet for at give et lettere og mere stramt udtryk.
Detaljer, der opstod undervejs – og som gør forskellen
God påske 🐥